Jeg træder helt nøgen ind i klubben. Nyder når jeres ansigter drejer hen imod mig og jeres blik fanger mit. Jeg smiler til jer og går hen til min date. Kysser ham dybt og længe. Begærligt. Sultent. Kan mærke jeres blikke forsvinder og jeg kigger dig dybt og brændende i øjnene.. lader min tunge danse hen over mine tænder. Hvad mon dagens planer er i dag - elsker det ukendte.

Dine stærke hænder leger med mit røde hår.. du lader en fingerspids glide langsomt ned af siden af min hals. Jeg læner hovedet tilbage, lukker øjnene. Blotter min strube i fuld overgivelse - jeg stoler på dig og lader mig føre blindt og trygt. Nyder din blide berøring. Ved det ikke er dig og os at være blide og nænsomme, men ved også at du pirrer mig.. får mig til at sukke og lide i stilheden.. stilheden før stormen.

Dit faste tag i mit hår får mig til at åbne øjnene igen og fange dit blik. Du lægger en hånd over min mund indikerende, at jeg ikke skal sige et ord men bare lytte. Lader mig stå lidt. Du kan mærke jeg holder vejret i spænding. Du kan se halspulsåren på min hals vokser lidt, min puls er stigende. Godt. Det er et af dine mål. Du siger “vi får selskab i dag” og inden sætningen er sagt bliver mine ben fjernet under mig og med et lille skrig er jeg smidt ned på det iskolde gulv liggende på maven. Midt i baren. Sårbar. Synlig. Du placerer din fod ovenpå min kind og gør den tung. Jeg kigger ind i baren - ligger tæt på den. Mærker et andet knæ i ryggen og mine arme bliver samlet og et par håndjern klikker fast om mine håndled. Knæet bliver i ryggen. Det sidder på en tung, stor mand og jeg kæmper med at trække vejret ordentligt. Forsøger at bevæge mig lidt, som hurtigt opgives.

Du fjerner din fod og dit ansigt kommer ned tæt på mit. Du presser mit hoved hårdt mod gulvet nu med din hånd og du samler lidt mundsavl og lader en streng af savl falde ned i min mund. Jeg hvæser og spytter og beder dig om at skride ad helvede til - du ved, jeg absolut hader det. Væmmes ved det. Og du gør det kun derfor. For at få min puls til at stige endnu mere og se, om jeg vil kæmpe imod dig - imod jer. Om jeg vil give udtryk for mit raseri - den vildskab der er i mig, som jeg ikke helt tør at slippe ud. Jeg trækker vejret tungt igennem næsen. Får kontrol over mig selv og forsøger at slappe af. Gør mig tung.

Du fjerner dig igen og jeg har ingen mulighed for at følge dig - jeg kan på ingen måde fange dit blik og få forankring i dig. Jeg lukker derfor øjnene og mærker min krop. Jeg mærker den tunge, tunge fremmede vægt i ryggen, mens min brystkasse presses lidt smertende sammen. Mærker stadigvæk lidt af dit savl i mundvigen, som er et forstyrrende element for mig. Jeg hører lidt kommentarer fra gæsterne i baren, men for det meste er der stille. Nogle rejser sig op og går. Der bliver lagt mere vægt ovenpå mig og jeg giver et støn fra mig - det gør ondt. Ligger på det kolde gulv og kan mærke jeg snart skal have luft ordentligt ned i lungerne.

Vægten letter endelig efter ganske kort tid og jeg trækker vejret dybt nede i lungerne et par gange. Jeg mumler et tak, men i samme sekund løftes mit hoved lidt fra gulvet med et greb i mit hår og et reb bliver snoet to gange rundt om min hals. Jeg smiler, er taknemlig og kan mærke at min fisse sejler i safter. Rebet bliver viklet et par gange om den fremmedes hånd, så det nemt kan strammes yderligere. Mit hoved bliver vendt stille og roligt, så jeg nu ligger på den anden kind og jeg ser dig sidde på bænken. Min hjerne slår gnister og jeg får et sug i maven. Du er nøgen, og en kvinde ligger på knæ mellem dine ben og sutter din stive, flotte pik. Mit blik fanger lynhurtigt dit og min puls falder med det samme. Ro. Stilhed. Ingen tanker. Dit blik forankrer mig og jeg mærker varmen i min krop. Du er kun tilstede i mit blik og alle andre er statister. Jeg blinker til dig, indikerer at jeg giver min fulde accept til, at du fortsætter.

Du modtager accepten og dit blik bryder mit. Du nikker til ham bagved mig. Rebet strammes og jeg bliver hevet op i stående stilling via det. Da jeg har fundet balancen slækkes rebet igen og jeg hoster. Står lidt og får blodet rundt i kroppen. Står med ryggen imod den fremmede og aner ikke hvem det er - bare at det er en du stoler 100 på og det er det eneste der betyder noget for mig. Jeg kigger på kvinden og mærker misundelsen komme snigende. Som at du kan læse mine tanker fjerner du hende og jeg bliver brutalt smidt ned på knæ og får din våde stive pik helt ned i halsen. Ét dybt hug og jeg kan ikke trække vejret. Du har den fulde kontrol over hvornår, jeg får lov til at trække vejret igen, via den fremmedes hænder og styrke. Rebet om halsen strammes, mens jeg stadigvæk har din pik helt til roden. Jeg lukker øjnene. Mærker min krop. Mærker min puls. Mærker dig i min hals. Forsøger at få pulsen til at blive stabil - rolig. 10 sekunder. 20 sekunder. 30 sekunder? Jeg mister tidsfornemmelsen.

Lungerne begynder at smerte. Mærker tindingerne banke hårdt. 35 sekunder? Rebet strammes lidt mere og jeg bevæger mig lidt. Viser dig, at jeg kan lidt mere, men at jeg har ondt. 40 sekunder eller er det mere? Eller meget mindre? Jeg forsøger at få mit hoved væk fra din pik. Bare én mundfuld luft. Bare én enkelt. Jeg kniber øjnene hårdt sammen og mærker panikken lure. Forsøger at rejse mig, men bliver holdt nede. Mine hænder knytter sig og spredes. Knyttes og spredes. Jeg kan intet gøre og jeg stoler på dig. Lader mig falde i mit mørke indre og stoler på, at du griber mig. Altid. Blodet larmer i mine ører og mit hoved gør ondt. Mine lunger skriger nu af smerte, hele min krop spændes og jeg bruger nu alle mine kræfter. Panikken kommer buldrende uden jeg kan stoppe den. Mærker med ét din hånd på min kind og alt står stille. Mærker at saften fra min fisse glider kildrende ned ad begge mine inderlår. Du siger “fuck, hvor er du smuk, når du er presset”. Min hjerne slår gnister og mærker elektriciteten over hele min krop. Min mund fjernes med ét fra din pik og der går lige et sekund, før min hjerne opfatter, at den har adgang til luft. Jeg hiver en kæmpe mundfuld luft ind og kan mærke, at hvis manden bag mig ikke havde støttet mig, var jeg væltet. Læner mig trygt op af ham, lader ham holde min balance - bruger min energi på at komme tilbage.

Åbner mine øjne. Kan ikke se dig, selvom du er lige foran mig - jeg har tunnelsyn, mit blik er ufokuseret, mine øjne er våde og du aer og små klapper mig blidt på kinden, indtil jeg er helt tilbage i virkeligheden og fokuseret igen. Dit blik er roligt i mit. Forankringen. Trygheden. Tilliden. Du greb mig. Min puls falder roligt og jeg mumler et tak. Du spørger, om jeg skal have en tur mere og jeg ryster på hovedet. Du griner og svarer “godt valg, for du bliver så presset i aften, som du aldrig har prøvet før” og denne gang er det dig der blinker. Jeg mærker forventningens sug i maven, griner og rækker kækt tunge af dig. Rebet strammes øjeblikkeligt om min hals og du ryster opgivende på hovedet.. det bliver en lang aften..