Lader mine fingerspidser glide afslappet hen over den ru og nøgne væg som kun jeg kan mærke. Møder hjørnet og går videre .. fingrene danser hen over væggene og de giver mig energi og tryghed. Endnu et hjørne og jeg fortsætter.. Rundt i mit firkantet rum. Rundt med stille skridt.. hjørne til hjørne.. Er afslappet, fredfyldt, nøgen og sårbar.

Elsker mit rum, elsker at være her - væggene gør mig trygge. Rummet indeholder ting som jeg ikke vidste eksisterede. Men mit fysiske øje kan intet se. Jeg står stille og kigger lidt rundt .. jeg kan se omridset af en kvindekrop, som forsvinder igen. I midten dukker en varm blød seng op og forsvinder igen.. drejer rundt og kigger, men der er ikke mere .. præcist som det skal være. Det ukendte .. tomrummet. Subens legerum. Den legeplads som jeg har bygget op og kun specielt inviterede får lov til at komme ind.

Jeg går runden igen.. fingrene danser. Jeg er tilfreds. Væggene er stabile. Stopper min gang og kigger over på den nye væg. Er stolt af den, men kan mærke uroen. Den er væltet et par gange. Er det mon min egen skyld? Jeg går hen til den, stiller mig helt op af den og hviler panden imod den. Den er stabil. Den er synlig. Mit arbejde uden for rummet er gjort. Træder tilbage og kigger - ser ordet dukke op. Min grænse. Jeg kigger rundt på de andre vægge og mine andre grænser dukker op - andre ord. Store bogstaver der fylder. Ordene nærmest skriger - når min øje forlader væggen forsvinder ordene også. Jeg sætter mig midt i rummet og nyder den tryghed, jeg har. Jeg har bestemt rummets form og størrelse, men indholdet bestemmer jeg ikke .. vil ikke .. jeg kigger igen og det svage oprids af en gabestok dukker op.. en dag.. hvad ligger der på jorden. Er det reb?.. jeg smiler og lukker øjnene. Føler mig fri.. stærk.. og samtidig utrolig sårbar.

Pludselig manifesterer dobbeltsengen sig. Jeg vidste det! Løber hen til den og kaster mig nysgerrig op i den - et blindfold dukker op og jeg ved mit fysiske jeg har blindfold på, men herinde kan jeg altid se - altid mærke - altid føle mig tryg og elsker at finde og se nye ting der dukker op. Mit legerum. I sengen dukker alverdens legetøj op - jeg hviner af fryd og kaster mig tilbage i sengen og griner. Lækkert!

Jeg hører en høj lyd og stivner. Kigger over på mine nye, flotte, synlige væg og tager hurtige skridt hen til den. Lægger min håndflade imod den og lytter. Kigger langs den. Hører lyden igen og ser en revne danne sig i den. Mine øjne brænder fast på revnen. Jeg tør ikke at blinke. Jeg holder vejret. Mærker. Alt det der er manifesteret i rummet forsvinder - dobbeltsengen, blindfoldet, legetøjet. Jeg ser revnen vokse og jeg får tårer i øjnene. Ser revnen vokse i flere forskellige retninger .. ødelægger min væg. Jeg træder hurtigt tilbage fra væggen, lukker øjnene og skriger mens murbrokkerne falder ned foran mig med et brag der overdøver mit skrig. Jeg åbner øjnene og kan intet se og døjer med at trække vejret pga murbrokkernes støv.. jeg vender mig om og går prøvende et skridt og falder over en murbrok. Slår mig.. mærker smerten og fortsætter kravlende .. kravler væk med tårerne trillende ned af af mine kinder. Væk fra den mur, jeg var så stolt af og sætter mig hen i hjørnet. Slår armene om mine skulder, beskytter mig selv. Lukker øjnene og trækker mig ind i mig selv. Forsvinder ..

Dagen efter står jeg i rummet igen. Kigger på det kaos væggen har lavet. Murbrokker over alt. Støv. Jeg samler en mursten op, kigger på den og lægger den på sin rette plads. Tilbage efter næste mursten og den lægges på plads. Jeg ved, det tager lang tid. Jeg ved, at arbejdet gør ondt, men det er nødvendigt. Væggen skal opbygges. For den skal være der. Det er mig der bestemmer grænserne. Jeg står stille og mærker mit fysiske jeg - hun er urolig, ked, arrig, frustreret.. Jeg samler en ny mursten op og lægger den på plads. Igen og igen og igen. Opbygger muren af ren og skær viljestyrke. Da jeg er halvvejs går jeg i stå og kigger på en sten og vender den i hånden. Ved at han findes derude. Ham der trygt og rolig giver mig en af de mursten i min hånd - sten for sten - og trygt hjælper mig med at bære den og fjerne den.. Samarbejde.. stykke for stykke i tryghed og tillid .. Jeg mærker mine kinder blive våde, men tørrer tårerne væk og samler den næste mursten op og lægger den på plads ..