Wham-Baam. Der står den, sort på hvidt. Stor og stiv med svulmende blodårer. Den har hun ikke set komme. Selvom den ser ud som om den har været ved at komme et stykke tid.
Først væmmes hun. Så bliver hun indigneret - hvad fanden tænker manden på? Sådan at sende sit lem i helsidesformat og anmassende lige ind i hendes åsyn. Meget lidt listepik-agtigt. Og det er ikke et åh, hvilket syn. Den er faktisk lidt ubestemmelig i størrelsen, for der er ikke noget i umiddelbar nærhed at sammenligne med. Ingen hånd, der klemmer ved roden, ingen øldåse ved siden af. Så han kan sagtens skrive under billedet: mig, 20cm. Det er sikkert en skide undermåler.
Og hun bliver såret. En lang smuk gensidigt nysgerrig og respektfuld samtale koges sammen til et pikfoto. Hun føler sig værdiløs et kort øjeblik. Trådt på prinsessefølelsen. Troen og håbet, at netop hanså hende. Som mere end en kvinde og en genstand og et sexobjekt og tidsfordriv. Som et menneske, han havde haft lyst til at lære at kende og kaste ressourcer efter. Sikke en klaphat. Fjummerfjols. Røvbanan. Luset amatør og skidespræller. Og hun takker i stilhed Olsenbanden for vokabulariet.
Nu føler hun sig lige så spændende popcorn uden salt. Og hun har for en gangs skyld hverken leget narrefisse, måtteluder eller snurrefisse. Hun har været så ærligt sig selv, som det nu er muligt. Helt ind i kedelighedens ærlighed i et par sætninger. I en akrobatisk form for fornægtelse som til tider virker. Måske har han haft lyst til at live samtalen lidt op?

En time på den anden side af såretheden bliver hun nysgerrig. Hun gennemtænker og gennemlæser deres korrespondance. Kigger på de få fotos, han har sendt af en nydelig mand med briller og vigende hårgrænse. Hun kan næsten dufte den intelligente aftershave købt taxfree på en af hans mange forretningsrejser. Meget vigtig mand. Meget højt på strå. Hun får lyst til at fyre en lighter under det strå, så han kan komme ned til hendes kedelige popcorn. Hun sukker efter at finde ud af, hvordan de søde flirtende intelligente kærlige engagerede ord kunne resultere i et så fuldstændigt umotiveret pikfoto. Umotiveret er måske så meget sagt, han har jo tydeligvis været motiveret. Men hun kan intetsteds i sine egne ord og sætninger læse, at hun har ønsket at se den. Ikke på nogen måde. Hun har set foto af hans overkrop og hans ansigt, og hun ved, at han træner 4 gange om ugen, styrketræning. Så det vil overraske hende meget, hvis der er tændstikker under bæltestedet, når nu overarmene er så fyldige. Men overraskelser er denne mand tydeligvis god til. Måske skal hun lige spørge, om han vil sende et foto af de to andre ben, dem syd for den opsvulmede.

På trods af nysgerrigheden og den langsomt tilbagevendende stolthed, så vælger hun at forblive indigneret, overfor ham. Og svarer ikke endnu. Hun retter nysgerrigheden mod fænomenet som sådan. Hvorfor sender mænd umotiverede pikfotos? Hvad vil de opnå? Tror de, at det er tiltalende, at kvinder tænder på det. At vi siger: nøøøj, hvor er den flot og lækker, haps haps. Hun tror, at de gerne vil tro det.
Hun er lidt stolt af sin akademiske indstilling til denne slags provokationer fra den voldsomme verden udenfor. Intellektualisering er et godt forsvar. Og han har ikke fortjent et svar lige med det samme, så hun graver videre i materien, finder artikler og bøger om emnet. Og tænker, om hun skal endnu længere tilbage, og endnu dybere i sindet for at forstå. Arternes oprindelse måske? Har hun ikke lige set en abe sidde på et gærde og flashe foran en anden han og en hun med en unge? Der må være noget almengyldigt over det. Noget, der giver intelligent forståelse, så hun - og alle de andre hunner - kan lære at omgås disse mænds behov for at sende pikfotos ud på en kærlig og omsorgsfuld måde. Så metoden berettiger resultatet. Så alle bliver glade, eller bare lidt gladere. For lige nu er der trukket en hård grænse op, og det ligner næsten en kønskamp. Det er i hvert fald ikke et fænomen, der bringer parterne tættere sammen.
Hun tænker på den stakkels mand, som for en time siden var lækker og tiltalende og næsten havde talt de mentale trusser af hende. Han sidder sikkert nu med en forvirret følelse af afvisning. Helt sikkert. Eller også sidder han bare med en slatten pik, og et fjoget smil om læben, fordi han fik sig selv til at komme i nydelsen. Statistikken siger, at han sidder med en magtfølelse. Kvinde, du skal fandme ikke komme her og tro du er noget følelse. Godt så. Han ved tydeligvis ikke, at han havde en god portion magt og indflydelse allerede inden raketaffyringen.
Hun mindes en hændelse i sin barndom. Hun var der ikke selv, så det er muligt, at det var 'fake news'. Men der gik i hvert fald en historie rundt i skolegårdene og mellem lærere og deres straffefanger i klasserne om en mandsperson, der ikke kunne holde sin frakke lukket. Især ikke, når han gik forbi børn under 150cm højde. Han havde ved en lejlighed åbnet frakken og fremvist en meget lang tissemand til et par lyshårede langflettede piger på 8 år. De vidste sikkert ikke hvad de kiggede på. Men de blev helt sikkert bange, for de løb skrigende ind i den nærmeste slikbutik og forlangte flødeboller i franskbrød til trøst. Damen bag disken var en rund og hjertelig kvinde uden egne børn, så pigerne fik ikke lov at gå sultne derfra.
Ingen kunne rigtigt beskrive hans udseende, og hun havde aldrig set ham selv. Når frakken kom forbi, så var det nok også mere den end ansigtet, man havde blikket rettet mod. Mon ikke et par af de gamle damer i byen (dem over 50) endda gik ekstra runder med hunden for at få et glimt af herligheden. Enten for at kunne arrestere ham, eller måske blot for at kunne have noget andet end naboens skænderier at sladre om. For en tid havde hun haft sine 10 år gamle øjne i nakken og på siden og foran og alle steder, for dette frygtelige monster af en mand kunne jo springe frem fra hvert et gadehjørne og busk. Den lille snorksovende by havde et fænomen, som holdt dem alle en smule mere vågne end normalt. Nogen blev skræmte og turde ikke gå udenfor en dør. Og de nysgerrige var modsat mere udendørs i gaderne end normalt. Der blev skabt et nyt modefænomen i byen, og frakker blev i hobetal udskiftet med en kortere model, for man skulle endelig ikke tro. Og en lille mand fik for en tid en stor magt. De mænd findes også i dag, tænker hun. Små mænd, som blotter og skræmmer og får stor magt. Nogen nøjes med at blotte deres tænder og hentehår, andre deres missiler og restriktive handelsaftaler. Men alle blotter de og får magt. Gives magt. Nu bliver hun for alvorlig igen. Det går ikke.

"Hvis man er en rigtig mand, så bliver man flov på det mandlige køns vegne over den slags adfærd" siger den slikkede svensker i den alt for dybe sofa med feng shui puder. De elendigt make-uppede kvinder med falske øjenbryn og diamanthalskæder i stedet for hundebånd nikker flittigt. Han fletter sine fingre og stritter lidt med nogen af dem, og kigger lidt rundt i rummet mens han taler. Så hun ved, at han også har sendt et pikfoto, formentlig til en anden mand. Han siger endda, at pikke ikke er særligt smukke. Hold nu en halv, det kan de faktisk være, tænker hun. Men det gør ham jo ikke til en dårligere mand, bare til en mand, der gerne vil fremstå ordentlig.
En af kvinderne siger, at det handler om magt, om fornedringen i den anmassende og uprovokerede pik. Som uinviteret, selvisk og narcissistisk klemmer sig ind i postkassen. Og helt uden kuvert, så modtager ikke har en chance for at vælge om hun vil se eller ikke se. Den er der bare. Og den får lov at have en effekt. Også på afsenderen. Får han et kick? Uden tvivl. Er det som det første glas vin, et rush, der går gennem kroppen? Det afhænger måske af, hvor ofte han har gjort det. Hun tænker addiktiv personlighedsforstyrrelse? Og et lille element af at være bange for at blive opdaget? At blive skældt ud. At blive taget på fersk gerning i noget frækt og lidt ulovligt. Måske er han masochist? Måske blev han svigtet som barn? Hun tager Klåge-Åge-kasketten på, og mærker efter, om det kunne være det. Men den giver ikke noget svar, så hun lægger den på hylden igen.
Måske er det blot en momentan forflyttelse af hjernekapacitet til de nedre regioner, som gør det. Forplantningsdriften. Ikke så meget tankevirksomhed. Celler, der ønsker at blive til flere, undværlige soldater. Via socialt medie, skærm og ukendt respons virker det lidt langt ude, men mænd er kendt for at have lav tankevirksomhed for konsekvenser, når forplantningslysten indfinder sig.
Måske vil han bare vise Hende sin bedste ven? Det siges, at når en mand vågner op efter fuldt bedøvet operation, så er det første han gør at gribe sig i skridtet, for at sikre sig, at hans bedste ven stadig er der. Kvinder spørger til deres børn. Evolutionsteori og hulemænd og -damer. Der er ikke sket så meget på den front.
Hun overvejer at lave et forsøg. Hun kan f.eks. tage et foto af sin kusse, sådan helt tæt på, og så sende det uopfordret til mænd, hun endnu ikke har mødt i virkeligheden. Nogen af dem, hun har swipet til højre, som ikke har vist det store initiativ endnu. Eller nogen af mændene på datingsiden. Det er jo bare et forsøg, så det er ikke så vigtigt hvem det er.
Der er kort fra tanke til handling, så indenfor de næste par timer får hun sendt et vellignende nybarberet eksempel afsted uden ord. Ventetiden bruger hun til at klippe negle. Men hun når kun venstre hånd, før der er fisk i nettet.
"Det vil være en ære at forkæle en skønhed som dig"
Hun hoster lidt i cortex. Og smiler. Der skal ikke så meget til at smøre hendes selvsikkerhed. Indenfor en halv time kommer der flere kommentarer, fra de andre mænd.
"What the f… Hejsa, hvor er du dog en smuk kvinde. Her er jeg. Vi passer sgu da godt sammen".
"Mmm - lækker mis (smiley) Hvorfor skulle jeg se den?"
"Ser rigtigt läckert ut! Har du semester? (smiley)"
"Meget gerne. Men er på ferie"
"Ser satme godt ud, og mig, der også har en ting for kvinder ældre end mig, ja, så er din profil slet ikke til at stå for".
"Wow - det slår sgu foto af tæer og ben og et glas rose"
And so on and so on. Ingen indignation. Ingen sårede mænd. Ingen, der føler sig trampet på, ydmyget eller fornedrede. Og et par stykker, som sender et pikfoto retur. Eller begynder at flirte, for nu er ballet jo åbnet. Hun undskylder straks og forklarer sit lyssky forehavende. Så er der et par af de før så ivrige, der bliver fornærmede. Du spilder min tid, siger de. Men de fleste griner og synes, at det er sjovt. Og interessant. Og de føler sig beærede over at komme i betragtning om at blive en del af hendes personlige statistik.
Hun vil så hjertens gerne lave en summa summarum. Give mændene et par gode råd, og kvinder lidt overbærenhed. Det kan nemlig også være magt. Og kærlighed. Det afhænger formentlig af intention og grad af beregning. Men hun hopper træt ned af den høje hest og indser, at hun nok heller ikke i dag formår at flytte forståelser og redde alle disse nærhedshungrende sjæle fra hinandens spil. Hendes butik er blevet en smule større, og næste gang hun får et pikfoto vil hun faktisk rose ham for modet og måske for, hvor flot den er. Og selvom hun ved, at han gør det for sig selv, så kan hun jo lege med på legen og give ham lidt genoprejsning - eller bare en rejsning. Det afhænger jo.
Manden, som sendte det handlingsudløsende pikfoto har ventet længe nok nu. Hun sender et virtuelt "kram", og autocorrect får det til at skrive koma. Det passer også en smule. Og den samtale er slut. Han kunne have været hendes livs lys, nu er han blot hendes røvs natlampe på en lettere overskyet himmel.